Filmgruppens favoriter – Maritte Sørensen: DARK BELOW

At vælge min favoritfilm i årets program er lidt af en opgave, da jeg både er håbløs romatikker, men på samme tid også har en svaghed for smukke mænd, med psykopatiske tendenser (the driver og David, fra The Guest er nok de mest lysende eksempler her) og når det regner med blod og legemsdele.

Men i år er der specielt én film som har gjort indtryk på mig, The Dark Below. Selvom der hverken er smukke mænd, gore eller pladderromantik, er det her en film, som jeg egentlig helst vil tvangsindlægge alle jeg møder til at se.

Hvor ofte er man vidne til 75 minutters suspens, hvor man er ved at falde ned af stolen af spænding og hvor der kun bliver ytret tre ord? Ikke ofte, kan jeg fortælle jer! Men denne film klarer det og den gør det godt.

Jeg skal være den første til at indrømme at ordet ’eksperimentel’ har en skræmmende effekt på mig, så det var da også med en hvis skepsis at jeg så denne film. Men alt gik op i en højere enhed – cinematografien, lyden, skuespillerne og ikke mindst historien. Alt det overflødige, man ofte møder i film, er væk og historien er kun det den behøver at være. Så hvis du ikke ved hvad du skal lave mandag, så und dig selv noget godt og nyt, bare gør det.

http://www.moviesinfocus.com/wp-content/uploads/2015/06/the-dark-below-poster-horror-300x225.jpg

Lämna en kommentar